Offentlige udbud uden for TED

Japan Tax & Public Procurement (JTPP) Helpdesk
Japan Tax & Public Procurement (JTPP) Helpdesk er blandt de tjenester, som EU-Japan-Centret for Industrielt Samarbejde tilbyder. Siden 2015 har JTPP Helpdesk hjulpet EU's SMV'er på det japanske marked for offentlige udbud og præsenteret EU-virksomheder for udbudsmuligheder i Japan. Som én af sine tjenester tilbyder JTPP Helpdesk virksomheder med hovedsæde i EU en gratis ugentlig oversigt over japanske offentlige udbud.
https://www.eu-japan.eu/government-procurement 
Tilmelding til JTPP Weekly Tender Digest: https://www.eu-japan.eu/weekly-digest-public-sector-tenders

Prozorro+
Den ukrainske platform for offentlige udbud

Som reaktion på den nuværende situation i Ukraine er det ukrainske økonomiministerium, den statslige virksomhed ProZorro, den statslige institution Professional Procurement og en række private markedspladser inden for offentlige udbud gået sammen om at skabe platformen Prozorro+. Platformen hjælper med at finde leverandører af varer, der kan dække Ukraines mest presserende humanitære behov. ProZorro+ fungerer som et elektronisk katalog, som svarer til dem, der benyttes ved e-indkøb. Den forbinder offentlige indkøbsmyndigheder med leverandører af forskellige produkter, og der opkræves ikke noget gebyr. ProZorro+ er ved at blive testet af 15 statslige kunder, og det er hensigten snart at opfordre alle ukrainske udbudsmyndigheder til at arbejde via ProZorro+. Platformen kan desuden benyttes af internationale virksomheder, finansielle institutioner og NGO'er, som ønsker at levere varer og støtte Ukraines befolkning.
https://prozorro.gov.ua/page/plus#register